Vægtersang
Language:
Danish
Hov vægter! Klokken er slagen 8.
Når mørket jorden blinder,
og dagen tager af,
den tid os da påminder
om dødens mørke grav.
Lys for os, Jesu sød,
ved hvert et fjed
til gravens sted,
og giv en salig død!
Hov vægter! Klokken er slagen 9.
Nu skrider dagen under,
og natten vælder ud.
Forlad for Jesu vunder
vor synd, o milde Gud!
Bevare kongens hus,
samt alle mand
i disse land
fra fjendens vold og knus!
Hov vægter! Klokken er slagen 10.
Om du vil tiden vide,
husbonde, pig' og dreng,
da er det på de tide,
man føjer sig til seng.
Befal dig Herren fri!
Vær klog og snild!
Vagt lys og ild!
Vor klokke er slagen ti.
Hov vægter! Klokken er slagen 11.
Gud Fader os bevare,
de store med de små!
Hans hellig engleskare
en skanse om os slå!
Selv vogte han byen vel!
Vort hus og hjem
har Gud i gem,
vor ganske liv og sjæl!
Hov vægter! Klokken er slagen 12.
Det var ved midnatstide,
vor frelser han blev født,
til trøst al verden vide,
som ellers var forødt.
Vor klokke er slagen tolv!
Med tunge og mund,
af hjertens grund
befal dig Gud i vold!
Hov vægter! Klokken er slagen 1.
Hjælp os, o Jesu kære!
Vort kors i verden her
tålmodelig vi bære,
der er ej hjælper fler.
Vor klokke er slagen et.
Ræk os din hånd,
o frelsermand!
så vorder byrden let.
Hov vægter! Klokken er slagen 2.
Dig, milde Jesu lille,
som, mig til salighed,
i mørket fødes ville,
ske pris i evighed!
Du værdig Helligånd!
Oplyse mig
evindelig,
at jeg dig skue kan.
Hov vægter! Klokken er slagen 3.
Nu skrider natten sorte,
og dagen stunder til.
Gud lad dem blive borte,
som os bedrøve vil!
Vor klokke er slagen tre.
O Fader from,
vend du os om!
Din nåde os betee!
Hov vægter! Klokken er slagen 4.
Dig evig Gud ske ære
i høje himmelkor,
som vægter ville være
for os på jorden bor.
Nu op på morgenvagt!
For natten god
fald Gud til fod,
tag tiden vel i agt!
Hov vægter! Klokken er slagen 5.
O Jesu, morgenstjerne!
vor konge i din vold
befale vi så gerne,
vær du hans sol og skjold!
Vor klokke er slagen fem.
Kom blide sol
fra nådens pol,
oplys vort hus og hjem.
Authorship
Musical settings (art songs, Lieder, mélodies, (etc.), choral pieces, and other vocal works set to this text),
listed by composer (not necessarily exhaustive)
Added to the website between May 1995 and September 2003.
| Gentle Reminder |
This project is not funded.
If you found
the information here useful,
please consider making a donation. Your gift is greatly appreciated!
- Emily
I also have a wishlist at Amazon.ca.
|
|
Search/Shop for
Sheet music:
Search sheetmusicplus.com for
Vægtersang,
Art song ,
Lieder,
chansons, or works for solo voice
Search musicroom.com for
Vægtersang,
vocal/choral music
CDs:
Search amazon.com for
Vægtersang,
art song,
Lieder, or
chansons
Search amazon.ca for
Vægtersang,
art song,
Lieder, or
chansons
Books:
The Art of the Song Recital [amazon.com]
The Book of Lieder: The Original Texts of Over 1000 Songs [amazon.com]
Search amazon.com for
art song, Lieder, or
chansons
Search amazon.ca for
art song,
lieder, or
chansons
|