The Lied and Art Song Texts Page

Hvad solskin er for det sorte muld

Language: Danish

Hvad solskin er for det sorte muld,
er sand oplysning for muldets frænde. 
Langt mere værd end det røde guld
det er sin Gud og sig selv at kende. 
Trods mørkets harme,
i strålearme
af lys og varme
er lykken klar! 

Som solen skinner i forårstid,
og som den varmer i sommerdage,
al sand oplysning er mild og blid,
så den vort hjerte må vel behage. 
Trods mørkets harme,
i strålearme
af lys og varme
er hjertensfryd! 

Som urter blomstre og kornet gror
i varme dage og lyse nætter,
så livs-oplysning i høje Nord
vor ungdom blomster og frugt forjætter. 
Trods mørkets harme,
i strålearme
af lys og varme
er frugtbarhed! 

Som fuglesangen i grønne lund,
der liflig klinger i vår og sommer,
vort modersmål i vor ungdoms mund
skal liflig klinge, når lyset kommer. 
Trods mørkets harme,
i strålearme
af lys og varme
er røsten klar! 

Vorherre vidner, at lys er godt,
som sandhed elskes, så lyset yndes,
og med Vorherre, som ler ad spot,
skal værket lykkes, som her begyndes. 
Trods mørkets harme,
i strålearme
af lys og varme
vor skole stå!


Authorship

Musical settings (art songs, Lieder, mélodies, (etc.), choral pieces, and other vocal works set to this text), listed by composer (not necessarily exhaustive)

Added to the website between May 1995 and September 2003.

Search/Shop for

Sheet music:

 * Search sheetmusicplus.com for Hvad solskin er for det sorte muld, Art song , Lieder, chansons, or works for solo voice
 * Search musicroom.com for Hvad solskin er for det sorte muld, vocal/choral music

CDs:

 * Search amazon.com for Hvad solskin er for det sorte muld, art song, Lieder, or chansons
 * Search amazon.ca for Hvad solskin er for det sorte muld, art song, Lieder, or chansons

Books:

 * The Art of the Song Recital [amazon.com]
 * The Book of Lieder: The Original Texts of Over 1000 Songs [amazon.com]
 * Search amazon.com for art song, Lieder, or chansons
 * Search amazon.ca for art song, lieder, or chansons